Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sygdom

I Villa Berthe retter vi os efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer og anbefalinger for børn og sygdom. En hovedregel er, at syge børn og personale ikke må komme i institutionen, og at et barn med en smitsom sygdom først må komme igen, når det ikke længere smitter. Barnet skal være rask og kunne deltage i de aktiviteter, det plejer uden at kræve særlig pasning.

Hvornår er barnet raskt?

Barnet er rask, når det er feberfrit, og almentilstanden er upåvirket. Barnet skal kunne deltage i de aktiviteter, det plejer uden at kræve særlig omsorg og pasning. Barnet skal fx kunne lege ude og tage med på udflugt. Hvis et barn kommer i institution uden at være helt rask, har det på grund af nedsat modstandskraft større risiko for at få komplikationer til sygdommen eller pådrage sig en anden sygdom. Det kan derfor være en god idé at lade barnet blive hjemme i mindst 1 dag, efter at det er blevet feberfrit. Barnet er syg, hvis almentilstanden er påvirket, hvis det har feber, eller hvis der er specifikke tegn på sygdom.

Hele vejledningen kan læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside